FORMÅL
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen
på Uhre Friskole. Den skal bidrage til, at vi lever op til
vores værdigrundlag om at værdsætte mangfoldig-
heden på Uhre Friskole og dermed forebygge mobning
og fremme trivsel.
Når vi opdager mobning, må vi ved fælles hjælp gøre,
hvad vi kan for at stoppe det.
Digital mobning er reserveret et afsnit sidst i
dokumentet. Side 6.
DEFINITIONER
Hvad forstår vi ved tvivsel?
Trivsel på Uhre Friskole skole er:
• At blive accepteret og værdsat, selvom
vi er forskellige
• At alle er en del af et fællesskab
• At vi kan acceptere, at for at behandle ens, må vi behandle forskelligt
Hvad forstår vi ved mobning?
På Uhre Friskole har vi bestemt at anvende følgende definitioner på mobning:
"En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer"
(Dan Olweus: Mobning i skolen)
DCUM har en noget mere udførlig definition:
Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsproces¬ser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fælles¬skabet.
Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bag¬talelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter”
(http://dcum.dk/media/1789/31vejledning-mobning.pdf)
Hvad forstår vi ved konflikter?
”Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker”.
(Center for Konfliktløsning)
Konflikter kan udløses, når det f.eks. drejer sig om:
• • Venskaber/uvenskaber
• • Aftaler/regler, der brydes eller misforstås
• • Drilleri
• • Slagsmål/vold
• • Tyveri/rapseri
• • Negativ omgangstone
• • Kamp om spil, legeredskaber, pc, mm.
• • At være udenfor/indenfor i et fællesskab
• • Hvem man skal arbejde sammen med
• • Hvordan opgaven skal laves
FOREBYGGELSE
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Først og fremmest, er alle ansatte på Uhre Friskole gode rollemodeller i dagligdagen i vores omgang med børn, hinanden og andre voksne.
Den voksne er altid ansvarlig for, at relationen mellem barn og voksen er i orden.
Dernæst gælder det:
• At de enkelte teams, i en fælles del af årsplanerne formulerer sociale mål for arbejdet med klassen.
• At der med passende mellemrum afholdes teammøder.
• At alle elevers egne personlige og sociale situation drøftes.
• At skolens forældre ved skole-hjemsamtalerne og på forældremøder får indsigt i klassens faglige og sociale situation.
• At interne evalueringer omhandler såvel faglige som sociale aspekter om den enkelte elev.
• At de voksne handler aktivt i det øjeblik, det erfares at en elev drilles/mobbes eller af andre årsager mistrives.
• At temaer, der omhandler fællesskabet i klassen, er indeholdt i årsplanen og altid tages op i det tilfælde, hvor enkelte elever eller grupper er kommet i en svær situation.
Der arbejdes med materialet Trin for Trin i børnehaven og i skolens 0. til 6. årgang.
Der er to gårdvagter i de store frikvarterer.
Hvad er forældrenes rolle?
Forældre har det største ansvar for deres barns adfærd og trivsel.
Det er således forældrenes ansvar:
• At støtte både barn og institution, i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene
• At sikre, at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i fællesskabet
Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det også forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det.
Det er vigtigt, at man som den voksne, både pædagoger, lærere og forældre, omtaler andre mennesker positivt. Dvs. ikke taler dårligt om de andre børn, deres forældre eller friskolens personale, peger fingre eller er nedladende.
Børn efterligner de voksne. Dette vil komme til udtryk i børnenes samvær med andre.
Derfor er det vigtigt, at alle forældrene kommunikerer på en positiv og konstruktiv måde.
Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
Vi skal holde øje med tegn som kan være:
• Øget fravær
• Har mærker fra slag eller andet på kroppen
• Har ødelagte sager eller mangler sager
• Lider ofte af hovedpine eller mavepine
• Har angstanfald og/eller søvnproblemer
• Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv
• Manglende livsglæde, energi og mod
• Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart
• Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid
• Taler et hårdt sprog
• Er tavs og indesluttet
• Er ensom og isoleret
• Er trist og ked af det
• Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster
• Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv
• Mister engagement og nærvær i skolen
• Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer
INDGRIBEN
Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
Mobning foregår mellem mennesker, derfor skal der arbejdes med de relationer og med den kultur, hvori mobningen er opstået.
Vi anvender sociale forløb udarbejdet af lærere/pædagoger bl.a. på baggrund af Trin for Trin.
Lærere og pædagoger har pligt til at:
• Tage fagligt såvel som personligt ansvar for elevernes sociale trivsel og for håndtering af mobning
• Have fokus på elev/elev-forholdet gennem den daglige kontakt med eleverne og sørge for, at eventuelle problemer afdækkes
• Arbejde for et kollegialt miljø, hvor samarbejde om og fælles ansvarlighed for elevernes sociale trivsel er en selvfølge
• Medvirke aktivt til at skabe debat om pædagogisk praksis og metode på området samt videreformidle viden og erfaringer, der kan bidrage positivt til arbejdet med klassens sociale liv
• Inddrage elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modarbejde mobning
• Arbejde aktivt for at fremme en social integrationskultur i skolen og tilhørende SFO og daginstitution, hvor forskelligheder hos børn som udgangspunkt opfattes som potentialer og ressourcer
• Ved skolestart udveksle erfaringer, som kan understøtte den samlede indsats som en del af brobygningsindsatsen mellem daginstitution og skole
Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?
Klasselærer, faglærer og/eller pædagog taler med barnet om mobningen. Lærer/pædagog og andre voksne på friskolen forventes at være lyttende og spørge undersøgende ind til barnets oplevelser.
Klasselærer/pædagog foretager individuelle samtaler med de direkte involverede.
Forældrene informeres om forløb og påtænkte handlinger.
Ved de større elever kan der ved mindre konflikter findes løsninger uden, at forældrene nødvendigvis bliver draget ind i sagen.
For hele klassen eller årgangen?
Klasselærer og eller tager samtaler med resten af klassen.
Resten af lærerteamet/pædagogteamet orienteres og inddrages evt.
Hvad gør vi helt konkret i forhold til forældrene?
Orienter mobbere og mobbeoffers forældre, så snart der er mistanke om mobning. Orienter om handlinger, der tænkes iværksat i forhold til de direkte involverede.
Gør det klart, hvad skolens holdning er, og at skolen har forventninger om, at forældrene bakker op om disse.
Der kan efter vurdering indkaldes til et fælles forældremøde, hvor forældrene inddrages i arbejdet om at sætte mål for trivslen i klassen/gruppen ved at lave aftaler om, hvordan forældrene bakker hinanden og skolen op.
LEDELSENS ROLLE
Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Ledelsen sørger for:
• At værdigrundlaget er på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis.
• At der hvert 3. år laves en undervisningsmiljøundersøgelse af elevernes trivsel. Undersøgelsen planlægges og udføres af klasselærerne. Ledelsen sørger for at følge op på resultaterne og efterfølgende om nødvendigt lave handleplaner i samarbejde med elevråd, lærere, pædagoger og skolebestyrelse.
• At støtte den enkelte lærer/pædagogs arbejde for social trivsel i dagligdagen.
Hvornår går vi ind i konkrete problemstillinger?
Ledelsen skal orienteres, hvis en lærer/pædagog opdager, at der finder mobning sted i en klasse.
Ledelsen kan deltage i samtaler med forældrene til mobbere og mobbede.
Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Vi fokuserer på at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til vores værdigrundlag.
Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution omkring elevernes sociale trivsel?
• At der er en god overlevering ved overgangen til skole, hvor pædagogerne er observerende i forhold til førskolebørnenes start
• At der er en tæt kontakt mellem lærere og pædagoger
• At børnehaveklasselederen har timer i førskolegruppen
• At lærere og pædagoger deltager i k-møder efter behov
Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Skolebestyrelsen har den holdning, at et godt fælles forældresamarbejde danner det bedste grundlag for trivslen på Uhre Friskole. Det er såvel forældrenes ansvar som skolens.
Skolebestyrelsen vil derfor bakke op om forældrerådene og opfordre dem til at tage aktiv del i klassens trivsel.
Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
Planen præsenteres for lærere og pædagoger på intra og på opslagstavlen i personalerummet (personalehåndbogen).
Planen præsenteres på forældreintra.
Planen er på hjemmesiden.
OPFØLGNING
Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Som det fremgår af ovennævnte er mobning et tema, der til stadighed skal behandles.
Mere systematisk tager hver klasselærer en snak med sin klasse i løbet af maj måned.
Der meldes tilbage på et pædagogisk rådsmøde og resultatet forelægges bestyrelsen.
Elevrådet drøfter temaet løbende gennem årets møder.
Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Hvert 3. år ved undervisningsmiljøundersøgelsen, vil vi gå antimobbestrategien igennem og justere den efter de handlinger som erfaringsmæssigt har vist sig at virke.
DIGITAL MOBNING (eller cyberchikane)
DEFINITION
”En alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til, at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred”.
I grove tilfælde kan der være tale om:
Grooming
Voksne, der lokker og overtaler børn til at sende nøgenbilleder.
Hævnporno
Når en person har været i et intimt forhold med en anden person og har delt billeder og videos med personen. Når parret går fra hinanden, hævner den ene person sig ved at vise materialet til andre eller lægge det på nettet.
Sextortion
En sammentrækning af ordene 'sex' og det engelske ord for afpresning 'extortion'. Her bruges seksuelle eller intime billeder og videoer til at afpresse folk.
På Uhre Friskole tolererer vi ikke mobning på de sociale medier, så som Facebook, Musical, Snapthat m.v. Ligesom vi ikke tolererer chikane med anonyme henvendelser via nettet.
Det forventes, at det, der oploades på nettet er lødigt og bør således ikke udsættes for negative eller hånende kommentarer.
I det omfang friskolen bliver bekendt med negativ adfærd på nettet, vil skolen tage hånd om det, ligesom det forventes, at forældrene tager hånd om det.
Hvis vi på Uhre Friskole bliver bevidste om grove situationer, vil der ske henvendelse til politi og andre relevante myndigheder.
Gode råd til forældre
Selvom dit barn måske ved mere om de nye medier, er det dig som forælder, der har erfaring og overblik over, hvordan man omgås andre. Orienter dig, vis interesse, vær nysgerrig og lær sammen med dit barn.
1. Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet
Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet. Tal eksempelvis om, hvor hurtigt eller langsomt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med, og hvad der er OK at chatte om
2. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider
Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever noget ubehageligt
3. Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder
Tal derfor med dit barn om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt. Og at det kan være en god idé at bruge smileys og emojis for at vise, at en besked er venlig ment.
4. Nettet efterlader spor
Gør barnet opmærksom på, at digitale spor, i form af eksempelvis billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende – også selv om man ikke bryder sig om det.
5. Vær opmærksom på at dele billeder
Lav aftaler om, at barnet aldrig må sende billeder af sig selv til fremmede personer. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han eller hun har mødt på nettet, uden at fortælle dig om det først.
(https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/digitalt/hjaelp-til-sikker-digital-kurs)
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING
Vores undervisningsmiljøvurdering beskriver, hvordan elevernes undervisningsmiljø er på
Uhre Friskole og hvordan vi vil arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet.
Se vurderingen her