Fredag d. 16. marts afholdte friskolen årets skolefest - og naturligvis med dertilhørende skolekomedie. Igen i år var det på 6. klasses skuldre at levere top underholdning. Og det klarede det flot. Gry Månsson skrev til udgivelse i Ujamaa:

Som forældre til en af de dygtige unge mennesker i 6. Klasse, som leverede et helt igennem fantastisk stykke. Det er STORT at lave skolekomedie i 6. klasse, og som Asger udtrykte, så er det noget, vi alle kan huske tilbage på, da vi selv gik i 6. klasse og skulle på scenen - for måske første gang.

Elever og lærer har virkelig arbejdet hårdt på at få lavet hele setuppet: scenen der skulle bygges med kulisser og i år med eget toilet. Der er arbejdet intensivt, og der er flyttet personlige og faglige grænser.


Året komedie – Tilbage til Facebook

Et skuespil om hvordan de sociale medier påvirker vores unge mennesker i dagligdagen. Stykket var lavet som en helt almindelig 6. Klasse, hvor hver elev spillede en rolle. Eleverne havde fået roller som hende den populære pige, ham den populære dreng, ham der er god til sport, ham der får buksevand og hende, der prøver at skabe retfærdighed.
Tilfældigt finder de en ”magisk” telefon, den kan styre de forskellige personligheder, så pludselig er de populære ikke længere populære, men rollerne skifter, så ham der normalt får buksevand, han bliver den, der er populær.
Det er meget sjovt til en start, men de opdager hurtigt, at det jo ikke ændrer noget - hierarkiet er bare vendt, men ikke anderledes.
De vil have fællesskab i klassen og være gode ved hinanden. Derfor vælger de at smadre telefonen, og ved fælles hjælp får de fokus på hinandens kvaliteter og acceptere hinandens personligheder, som de er.
Rigtig godt skuespil, som trukket ud af hverdagen, med stor morale, som gav stof til eftertanke hos både børn og voksne.

Traditionen tro så blev gymnastiksalen i løbet af et split sekund forvandlet til en festsal, med discolys og højt musik. Scenen blev samtidig forvandlet til et fantastisk tá selvbord med kaffe, brød og kage. Musikken spillede op til dans, og hvor er det livsbekræftende at se alle elever danse og hygge sig sådan en aften. Der blev evalueret ved bordene, snakken gik og fokus var især på moralen i året skuespil.

Godt valgt Asger og super udførelse!
Tak for en fremragende præstation 6. Klasse!

 

2018skolefest

Uhre Friskole
og Dagtilbuddet Uhrskoven
Gejlbjergvej 4
Uhre
7330 Brande

Tlf: 97187034 Skolen
Tlf: 41722607 Børnehaven
Tlf: 41722608 Vuggestuen
Tlf: 96435016 SFO

kontakt@uhrefriskole.dk

Danske Bank:
Reg.nr.: 4665
Kto.nr.: 11045685

MobilePay nr.:861226

Cvr. nr.: 28232160