Børn elsker at bevæge sig, og med vores legeområde er det stort set umuligt at holde børnene væk. Det er et sted fyldt med aktivitet hvor eleverne er glade for at mødes - på tværs af klassetrin. Gennem leg opnås læring, sundhed og udvikling af sociale færdigheder. Og al den energi, der forbrændes i fri leg udenfor, forbrændes med glæde.

Vores legeplads passer bredt til de forskellige aldersgrupper og har et varieret udbud af aktiviteter såsom snurre rundt, gynge, klatre og vippe. Eleverne har et sted at være aktive og de voksne har et sted, hvor de trygt kan lade børnene lege.

Skolegården er indrettet med små hyggelige, grønne oaser med bænke, hvor eleverne kan samles om både gruppearbejde og socialt samvær. Midt i skolegården er der plads til at hoppe i sjippetov og løbe på rulleskøjter. Der findes forskellige legeredskaber og aktivitetsfelter som hinke, squareball og talorm.

Multibanen

Uhre Friskoles multibane er absolut en af områdets største og flotteste. 15 x 30 meter med mulighed for fodbold og håndbold til store mål samt fodbold til små mål på to små baner på tværs af selve multibanen. Desuden kan der spilles volleyball, basket, tennis og badminton på multibanen.

Multibane

Multibanen bliver flittigt brugt i alle frikvarterer, efter skoletid og om aftenen. UGIF benytter også banen til såvel børn som voksne. 

Poolen

Skolens svømmebad bliver brugt i sommerhalvåret til svømmeundervisning og til sjov - det kan være meget svært at skelne mellem de to formål.

Svømning er sund motion for både børn og voksne, fordi det på én gang styrker kredsløbet, lungerne og muskulaturen. 

Svømmebadet kan også benyttes udenfor skoletiden. Åbningstider annonceres på facebook.

© 2018 Uhre Friskole