Undervisningen finder normalt sted i klasserne. Der dannes team omkring hver klasse. I teamet kan medlemmerne veksle fag og opgaver, så der tages hensyn til de enkeltes stærke sider.

Ligeledes dannes der team omkring bh-1-2, 3-4, 5-6 og 7.-9. Disse kaldes årgangsteam og består af primærlærerne. Lærerne kan have henholdsvis en primær og en sekundær tilknytning til teamet. Det tilstræbes, at lærerne fortrinsvis har deres timer i det samme årgangsteam.

Primær tilknytning til klasseteamet betyder deltagelse i et forpligtende samarbejde, hvor man planlægger, evt. gennemfører og evaluerer undervisningsforløb.

Sekundærlærerne og evt. faglærere byder ind med fagligt indhold fra deres fag, der støtter op om årsplanerne for klasserne. Teamet udarbejder i samarbejde en årsplan for klassen, der ud over aktivitetsplan skitserer i hvilket omfang, hvornår og hvordan de tværfaglige forløb, projektarbejder, emner m.v. tænkes gennemført. Alle lærere er tilknyttet mindst et og højst to klasseteam.

Klasselærerne er koordinatorer i teamarbejdet og ansvarlig for klassens og den enkeltes sociale liv i skolen.

Handleplaner udarbejdes for elever, der modtager specialundervisning samt fokuselever (elever, der kræver speciel opmærksomhed,)

På baggrund af udmeldte rammer vedr. timetal og økonomi udarbejder teamet årsplanerne samt fleksible skemaer for de enkelte klasser / hold / årgange. Skemaerne udarbejdes på grundlag af grundskema, der udarbejdes af ledelsen. Kulturtimerne placeres også af de enkelte team.

Nærmere om Teams

Før hver ny normperiode udarbejder teamet en årsplan, der ud over en aktivitetsplan skitserer i hvilket omfang, hvornår og hvordan de tværfaglige forløb, projektarbejder, emner m.v. tænkes gennemført. Årsplanen indeholder overvejelser, der dokumenterer sammenhængen med "de centrale kundskabs- og færdighedsområder", lokale og centrale læseplaner, kommunens mål og udmeldte indsatsområder samt skolens mål og principper. På baggrund af udmeldte rammer vedr. timetal og økonomi udarbejder teamet årsplaner samt fleksible skemaer for de enkelte klasser / årgange. Skemaerne udarbejdes på grundlag af et grundskema, der udarbejdes af ledelsen. Der arbejdes for, at begge køn er repræsenteret i minimum hvert årgangsteam.

Teamdannelsen sker ud fra følgende principper:
» team dannes ud fra et "fagligt" princip, der evt. kan styrkes med et "kærligheds"-princip
» team dannes omkring klasser
» klasselæreren(ne) er koordinator(er)
» teamet udarbejder årsplan og overordnet koordinering
» teamtilknytning til klasseteam kan være primær eller sekundær
» primærtilknytning til et klasseteam betyder deltagelse i et forpligtende samarbejde, hvor man planlægger, evt. gennemfører og evaluerer undervisningsforløb
» alle lærere har tilknytning til mindst et og højest to klasseteam
» sekundærlærerne og faglærerne byder ind med fagligt indhold fra deres fag, der støtter op om primærlærernes årsplan for klasserne
» de enkelte team aftaler teamtilknytning (primær/sekundær) med skoleledelsen forud for skoleårets start (evt. i sammenhæng med den åbne fagfordeling)
» der dannes årgangsteam omkring: bh-1.-2. klasse, 3.-4. klasse, 5.-6. klasse og 7.-8. klasse
» årgangsteamene består af primærlærerne fra klasseteamene
» årgangsteamene koordinerer / matcher klasseteamenes årsplaner
» skolens ledelse er ansvarlig for den endelige teamsammensætning og lærernes tilknytningsforhold

Mødevirksomhed for teams:
» der afholdes startmøde med deltagelse af primærlærere samt sekundærlærere for klasseteamene
» der afholdes ugentlige opfølgningsmøde for primærlærere (evt. med dagsorden og referat)
» der afholdes et månedligt planlægningsmøde med dagsorden og referat for primærlærerne

Teams har følgende øvrige arbejdsområder:
» hvilke overordnede mål har man for klasserne, herunder sociale, faglige og undervisningsmæssige mål, graden af elevmedbestemmelse samt rammerne for den interne evaluering
» hvilke normer bør gælde i klassen, herunder opførsel, aflevering m.v.
» hvilke løsningsmodeller skal benyttes i forbindelse med, at der opstår konflikter af social, adfærdsmæssig og/eller undervisningsmæssig art
» hvilke ønsker og forventninger har teamets medlemmer til hinanden og til ledelsen
» hvordan inddrages § 7 emnerne i klassernes / årgangenes årsplaner

§ 7 emnerne

I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner: færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Yderligere indgår følgende emner i klasserne:

0. - 1. - 2. klasse:
"mig selv"
"skolevejen"

3. - 4. - 5. klasse:
"dig og mig"
"familie og bolig"
"vi er sammen"
"euforiserende stoffer"
"politiets arbejde"

6. - 8. klasse:
"egne muligheder og begrænsninger i trafikken"
"sex, sundhed og sygdom"
"erhvervs- og uddannelsesvejledning"
"hvordan opstår kriminalitet?"
"narko og følgekriminalitet"
"cyklistprøven"
Vedrørende "erhvervs- og uddannelsesvejledning" henvises til samarbejdet mellem UUA-Centret, Herning og Uhre skole.

Supplerende emner:
"personlig vækst"
"den gode samtale"
"hvordan bor vi? og hvorfor gør vi det?"
"fred i verden"

Fagene

De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i tre faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:

Humanistiske:
» dansk på alle klassetrin
» engelsk på 3.-9. klassetrin
» kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
» historie på 3.-9. klassetrin
» samfundsfag på 8. og 9. klassetrin

Praktiske/musiske:
» idræt på alle klassetrin
» musik på 1.-6. klassetrin
» billedkunst på 1.-5. klassetrin
» håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin

Naturfag:
» matematik på alle klassetrin
» natur/teknik på 1.-6. klassetrin
» geografi på 7.-9. klassetrin
» biologi på 7.-9. klassetrin
» fysik/kemi på 7.-9. klassetrin

Natur/teknik-faget er grundlaget for naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi, som de skal have fra 7. klasse. I faget arbejdes med disse fire områder:
» Natur: Fx, hvordan er det at bo i en by et sted Afrika i forhold til at bo i en by i Danmark?
» Teknik: Fx, hvordan og hvornår er cyklen blevet opfundet? Hvad laver vi i rummet?
» Livsbetingelser: Fx, hvorfor er der nogle dyrearter der er truet med at blive udryddet
» Levevilkår: Fx, hvordan lever vi sunde som mennesker?

På Uhre Friskole har vi desuden fortælletimer: Hver dag har bh.- 4. fortælletime i den første lektion. 5. – 8. har fortælletime hver mandag, onsdag og fredag. Klasserne er sammen to og to. Emnerne hentes fra sagn, eventyr, sagaer, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og på de ældste trin fra dagsaktuelle ting. Fortælletimerne kan efter behov og ønske suppleres med kulturtimer. Børnene er her samlet i afdelingerne. Emner, der henlægges til kulturtimerne kan være årstiderne, højtider, kalenderdage, mærkedage, det dagsaktuelle som det historiske, det kendte som det ukendte, det nære som det fjerne osv.

Fortælle/fællestimerne giver mulighed for anvendelse af gæstelærere hentet fra skolens skolekreds og eksternt fra foreninger, institutioner m.v. Udstillende kunstnere bringes også i spil.

Skemaer

Skoledagen er sammensat af moduler af 1½ times varighed. Det tilstræbes, at modulerne indeholder samme fag / aktiviteter, så der kan blive tid til fordybelse. Modulopbygningen giver mulighed for 2 lange pauser i løbet af skoledagen. Her vil der være mulighed for at nå at lege og føre aktiviteterne til ende. Det giver også mulighed for at etablere den nødvendige ro omkring spisesituationer. Lærerne kan selv afkorte eller lægge andre pauser ind under hensyntagen til eleverne og igangværende aktiviteter.

Morgensangen er et fast holdepunkt og en obligatorisk del af undervisningen, hvor der også gives beskeder og tages emner op.

Herunder kan du se 2017-2018 skemaerne for alle klasser på skolen:
* 0. klasse (pdf-fil)
* 1. klasse (pdf-fil)
* 2. klasse (pdf-fil)
* 3. klasse (pdf-fil)
* 4. klasse (pdf-fil)
* 5. klasse (pdf-fil)
* 6. klasse (pdf-fil)
* 7. klasse (pdf-fil)
* 8. klasse (pdf-fil)
* 9. klasse (pdf-fil)

Ændringer kan forekomme. Se altid de opdaterede skemaer på Intra.

Klasselærere 2017-2018:
0. klasse: Helle Brødsgaard
1. klasse: Tina Hvilshøj Liin
2. klasse: Lena Bøgelund Vestergaard
3. klasse: Charlotte Zacho
4. klasse: Jette Charlotte Iversen
5. klasse: Lotte Skjærlund Pedersen
6. klasse: Asger Gavnbo Holmstrup
Klasseteam 7. 8. og 9. klasse: Grethe Erritsø Olsen, Dorthe Zacho, Gitte Frahm, Line Jeppesen og Michael Petersen

Årsplaner

Årsplanen indeholder overvejelser over, hvad lærerne ønsker at undervise eleverne i samt overvejelser omkring sociale mål. Planerne bør lægge sig tæt op ad Undervisningministeriets fastlagte "Fælles mål". Der udfærdiges årsplaner i alle fag. Årsplanen udarbejdes i samarbejde med elever og den sættes til diskussion hos forældrene i klassen.

Årsplanen indeholder ud over faglige mål også sociale mål for klassen. Årsplanerne skal indeholde forløb på tværs af naboklasser (årgangsteam). Ligeledes skal årsplanerne indeholde beskrivelser på tværfaglige forløb.

Årsplanerne kan åbnes her som .pdf filer.

Biblioteket
Biblioteket

0. Klasse
0. Klasse

1. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Natur-teknik | Billedkunst | Musik | Idræt

2. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Natur-teknik | Billedkunst | Idræt | Fortælletimer

3. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Natur-teknik | Billedkunst | Idræt | Fortælletimer

4. klasse
Dansk | Matematik | Natur-teknik | Billedkunst | Idræt | Engelsk | Historie

5. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Tysk | Natur-teknik | Billedkunst | Historie | Idræt

6. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Tysk | Natur-teknik | Hjemkundskab | Idræt | Historie

7. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Tysk | Historie| Geografi | Biologi | Fysik | Idræt

8. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Tysk | Naturfag | Biologi | Historie | Kristendom | Samfundsfag | Idræt

9. klasse
Dansk | Matematik | Engelsk | Tysk | Naturfag | Biologi | Historie | Kristendom | Samfundsfag | Idræt

Du kan læse mere om "Fælles mål" ved at besøge undervisningsministeriets hjemmeside
*http://www.uvm.dk/

Lektier

Uhre Friskole er ikke en lektiefri skole.
I indskolingen (0. til 3. klasse) vil langt det meste af lektielæsningen være integreret i undervisningen.
På mellemtrinnet (4. til 6. klasse) må man forvente at have lektier for, men lektielæsningen sker også som en integreret del af undervisningen.
I udskolingen må man klart forvente lektier, særlig når det gælder store afleveringsopgaver.

Der gør sig groft sagt to modsatrettede opfattelser gældende, når diskussionen falder på lektier:
Det ene synspunkt er, at børn har godt af at lære gode arbejdsvaner og derfor skal have opgaver, som de kan arbejde med hjemme. Samtidig får de lejlighed til at arbejde mere med det stof, som der er arbejdet med på skolen.
Det andet synspunkt er, at lektier og hjemmearbejde bør være forbudt, fordi lektier og hjemmearbejde kun er med til at stresse barnet og hjemmet. I særdeleshed gik bølgerne højt i de årtier, hvor reformpædagogikken var herskende.
I langt de fleste tilfælde opleves lektielæsningen som en hyggelig stund, med et rart samvær mellem barn og forældre eller andre voksne.
Mængden og indhold af lektier differentieres under hensyntagen til det enkelte barn.
Derfor kan man ikke sige: ”De har for mange lektier for, eller for dens sags skyld for lidt lektier for i x. klasse”.
Mængden og indholdet af lektier er således et anliggende mellem det enkelte specifikke barn og faglæreren, hvor disse er hovedaktører, og forældrene er medspillere.
Hvis forældre til børn på Uhre Friskole vurderer, at deres barn får for lidt lektier eller får for mange lektier for, eller der gør sig særlige vilkår gældende, ja så er man altid velkommen til at kontakte den enkelte faglærer for individuelle aftaler om mængde og tidsfrister.
Vi forventer naturligvis som udgangspunkt, at det materiale, der oftest er selvinstruerende, der er lavet til det enkelte barn, laves. Og at tidsfrister overholdes. Alt andet synes at være spild af tid og ressourcer.
Vi forventer også, at forældrene hjælper til med lektier i det omfang, det er nødvendigt. F.eks. kan det på mellemtrinnet stadig være nødvendigt, at forældrene dagligt følger med i, hvor mange lektier det enkelte barn har og hjælper til med at få planlagt, hvornår disse lektier skal laves, så de ikke hober sig op. Nogle børn i denne alder mestrer det selv til fulde, mens andre må guides. I overbygningen har vi en forventning om, at lektierne klart er et anliggende mellem elev og lærer, og at det er i denne relation, dette tema afklares. Det er de vist også bedst tjent med, i forhold til hvad der forventes af dem på ungdomsuddannelserne.
Gennem mellemtrinsårene træner vi frem mod dette.

Karakterer

På Uhre Friskole bruge vi test og karakterer som pædagogiske værktøjer, der er med til at give lærerne oplysninger om, hvordan de bedst hjælper eleverne videre fra e’t niveau til det næste.
Udfaldet af test og karaktererne og udtalelser om elevernes standpunkter og arbejdsindsats drøftes løbende med forældrene, der til enhver tid er velkommen til at spørge ind til deres barns standpunkt og lærernes vurdering af karakterniveau og arbejdsindsats.

5 klasse:
Her gives der en standpunktsbedømmelse i fagene dansk, matematik, engelsk, natur-teknik, valgfag og idræt.

6. klasse:
Her gives der en standpunktsbedømmelse i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, natur-teknik, valgfag og idræt.

7. til 9. klasse:
Her benyttes 12-trinsskalaen i alle fag.
Se Undervisningsministeriets beskrivelse på:
*http://www.uvm.dk/

Der kan i særlige tilfælde, i forhold til nye udenlandske børn og børn med særlige behov være tale om individuelle udtalelser til erstatning af standpunktsbedømmelser og karakterer.

KARAKTERER GRUNDSKOLE
Du kan se Uhre Friskoles grundskolekarakterer for 9. klasse - gennemsnitskarakterer (7-trin) fordelt på fag, fagdisciplin og bedømmelsesform ved at klikke her.

Klasser og antal elever

På Uhre Friskole ønsker vi, at lærerne har god kontakt med den enkelte elev, og at der er gode muligheder for dynamik mellem eleverne.
Optagelse af en ny elev i eksisterende klasse vil afhænge af en række faktorer, blandt andet modtagende klasses faglige og sociale niveau, antal piger og drenge, søskendeforhold, elevens faglige forudsætning og bopæl.

Til og med elev nummer 22 sker vurderingen af klassens lærere og skolens ledelse.
Ved elev nummer 23 eller mere, vil det altid være efter grundige overvejelser fra klassens lærere, ledelse og bestyrelse.

Ved optagelse i ny 0. klasse gør sig lignende overvejelser gældende.

Optagelse af ny elev i en klasse sker efter dialog med eleven og dennes forældre om afklaring af gensidige forventninger i forbindelse med tilvalg af Uhre Friskole.

Elevtallet i klasserne ser pr. 7. august 2017 således ud:

Børnehaveklassen 22 elever
1. klasse 20 elever
2. klasse 24 elever
3. klasse 19 elever
4. klasse 15 elever
5. klasse 22 elever
6. klasse 24 elever
7. klasse 24 elever
8. klasse 20 elever
9. klasse 15 elever

Fokuselever

Hermed nogle tanker om, hvordan et lærerteam kan fungere i forbindelse med elever der kræver ekstra opmærksomhed.

Det enkelte team kan selv lægge deres egen strategi, men det er vigtigt, at en sådan fastlægges, så man ikke skal begynde forfra hver gang, der opstår et problem. Teamets strategi kan med fordel være et bilag til årsplanen. I nedenstående er angivet en procedure, som kan følges, når et problem opstår. Proceduren skal naturligvis kun anvendes fuldt ud, når det er nødvendigt. Først og fremmest er følgende vigtigt:
» En klasses lærere og evt. SFO-personalet skal arbejde tæt og aktivt sammen om at løse problemet.
» Forældrene skal være løbende informeret og inddraget i problemløsningen.
» Eleven skal være inddraget i problemløsningen.
» Klasselæreren er tovholder i arbejdet.

Den berørte lærer:
» Tager en samtale med eleven umiddelbart efter en hændelse eller efter timen. (Gælder både akutte og generelle problemer)
» Orienterer forældrene om problemet.
» Orienterer klasselæreren om problemet.
(I særlige akutte tilfælde kan læreren foretage en midlertidig placering af eleven på kontoret)

Klasselæreren:
» Klasselæreren indkalder til teammøde om problemet. Der lægges en fælles strategi, så problemet bearbejdes ens af alle klassens lærere. Klasselæreren orienterer ikke-team-medlemmer og evt. SFO.
» Klasselæreren orienterer forældrene om aftalerne, samt om nedenstående procedure:
» Klasselæreren og den (de) berørte lærer(e) indkalder eleven til en alvorlig samtale. Eleven får en tidsfrist til at ændre adfærd, og der aftales evalueringsmøde(r) med eleven.
» Klasselæreren og relevante lærere indkalder forældrene til et møde på skolen, hvor problemerne fremlægges, og hvor der træffes aftaler om handlingsplan. Der aftales samtidig tidspunkt for et eller flere evalueringsmøder.
» Ved større problemer kan det være nødvendigt at evaluere både med team, elev, SFO og forældre en gang om ugen, eller endog hver dag.
» En afsluttende evaluering med forældrene er vigtig. Ros, aftaler, fremtidigt samarbejde osv.
» Klasselæreren holder løbende skolens ledelse orienteret om problemerne.

Skolens ledelse:
» Hvis ovennævnte tiltag ikke fører til det ønskede resultat, indkalder skolens ledelse de berørte lærere, evt. SFO, forældrene, eleven til et møde, hvor fremtidige tiltag og i grelle tilfælde evt. skoleplacering drøftes.

Månedens fokuselev

Det er vigtigt at teamene gennem hele skoleforløbet arbejder aktivt på at forebygge problemer. (Der er så mange ting vi kan få til at lykkes i de mindre klasser, hvis vi bare står lidt ekstra på hovedet. Men ofte udskyder vi -i håb om at tingene retter sig - bare problemerne, hvilket til en hvis grad er forståeligt, når vi har med mennesker at gøre).

Teamet kan og bør systematisk arbejde med både små og store problemer i klassen. Det kan f.eks. gøres ved, at hvert team hver måned vælger sig en "månedens fokuselev", som man vil have til at fungere bedre. Elevens adfærd, arbejdsindsats m.v. problematiseres, og der sættes mål for teamets arbejde med eleven. Forældrene, evt. SFO og alle klassens lærere skal naturligvis inddrages. Ved månedens slutning (-evt. efter 2 måneder) evalueres både i teamet og sammen med elev og forældre.

Bemærk: Månedens fokuselev behøver ikke at være meget problematisk. Det er vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt også arbejder målrettet med f.eks. stille elever, pigegrupper, drengegrupper eller elever, der ikke udnytter deres evner ordentligt eller har et beskidt sprog m.fl..

Klasselæreren er koordinator i arbejdet omkring klassen og den enkelte elev, og sørger for mødeindkaldelser og for, at der for den enkelte elev føres en journal med tidsangivelser over tiltag, aftaler, tidsfrister, resultater m.v. Vi er sikkre på, at systematiske overvejelser og handlinger af ovenstående art vil gøre den enkelte lærer mere tryg i forbindelse med pædagogiske aktiviteter omkring vanskelige elever og endelig er det vel også at tage eleverne og deres adfærd alvorligt.

Specialundervisning

Specialundervisningen af de elever, der måtte have behov for dette i kortere eller længere perioder planlægges i tæt samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Ikast-Brande Kommune). Meget specialundervisning organiseres i kursusform. Der udarbejdes konkrete handleplaner for børn, der modtager specialundervisning. Disse handleplaner udarbejdes i tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, lærerne og PPR.

På Uhre friskole lægger vi vægt på at specialundervisningsressourserne udnyttes bedst muligt. Hele specialundervisningen planlægges ud fra skolens specialundervisningscenter og der udarbejdes handleplaner på de enkelte elever. Handleplanerne udarbejdes i et samarbejde mellem elevens faglærere, specialundervisningslærer og forældrene.

 

 Uhre Friskole har fået midler fra LAG til etablering af "Kreative rum i landsbyen".

© 2014 Uhre Friskole